Anders Peter Nielsen
(1847-1927)
Inger Larsen
(1848-1922)
Jens Christian Pedersen
(1844-)
Marie Kirstine Jensen
(1849-1887)
Niels Kristian Nielsen
(1880-1940)
Maren Pedersen
(1885-1947)

Inger Bussmann Nielsen
(1917-2000)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Sven Børge Hansen

Inger Bussmann Nielsen

  • Født: 1 Maj 1917, Kjellerup, Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt
  • Dåb: 2 Maj 1917, Hjemmedøbt fremstillet i Hørup Kirke 15. Juli 1917
  • Ægteskab: Sven Børge Hansen den 12 Nov. 1939 i Hørup Kirke
  • Død: 20 Aug. 2000, Brædstrup Sygehus i en alder af 83 år
  • Begravet: 24 Aug. 2000, Bisat i Søvind Kirke. Urnen sat i jorden d. 10. Sep. 2000.

   Et andet navn for Inger var Hansen.

  Generelle notater:


Faddere ved dåben (Kirkebog Hørup sogn, Lysgaard sogn, Viborg, 1906-1922 Opslag 169)
Barnets Moder; Jordemoder Elisabeth Kristensen, Gaardejer Niels Rask, begge af Kjellerup, Indremissionær Anders Nielsen af Bording og Husmand Jens Pedersen af Duelund Mark.


Er død den 20 august 2000 kl. 23:45 på Brædstup sygehus, efter 1 uges svær kredsløbssygdom, dør hun af en lille blodprop i hjertet.

Prædikenen af præst Elsebeth Bang ved Ingers bisættelse torsdag den 24 august 2000.

700 Se nu stiger solen:


Nåde være med jer - og fred fra Gud, vor Fader og Herrcn Jesus Kristus.

Jeg er opstandelsen og livet, siger Herren: den, som tror på mig, skal leve, om end han dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Amen

Vi er i dag samlet før at tage afsked med Inger Bussmann Hansen født Nielsen lægge hende i Guds hånd, og følge hende til det sidste hvilested. Inger Bussmann blev født i Hørup sogn den 1. maj1917 og døde d. 20. august på Brædstrup sygehus.

Lad os alle bede:
Barmhjertige Fader:
Tak for menneskelivet, du har givet os, med dets glæde og sorg;
Tak, at vi ved, at alle ting må tjene dem til gode, som elsker dig.
Hold os faste hos dig - i vor sorg, og mind os om at du ved din søns død og opstandelse har båret vore smerter
og fornyet os til et levende håb;
Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv.
I denne tro takker vi dig for alle gode gaver, du har givet os gennem hendes liv, som nu er gået bort.
Vi overgiver hende i dine hænder,
og beder dig bevare hende til en glædelig opstandelse på den yderste dag.
Send os din hjælp, at savnet må lindres.
Styrk os i håbet om dit kommende rige, hvor du fører alle dine børn hjem til dig for at prise og takke dig til evig tid. AMEN -

Lad os rejse os og bekende vor kristne tro

Vi skal nu synge nr. 717 Jeg er træt og går til ro.

Ved Inger Bussmann Hansens kiste skal vi høre nogle ord fra Mattæus evangeliet kap 5,13-16

Jesus sagde: I er jorden salt. Men hvis saltet mister sin kraft hvad skal der så saltes med? Det duerikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg kan ikke skjules. Man tænder heller ikke lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således
skal jeres lys skinne for mennesker så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader som er i himlene. AMEN
Gud som Vil og skaber alt - gav dig livets lys og salt. Salt og lys er to uundværlige elementer i livet. Uden salt vil alt være ensformigt - uden lys vil alt forgå i mørke - Vi har da også lige sunget Jakob Knudsens hyldest til lyset, sådansom han oplevede solopgangen, der hvor Randers fjord munder ud i Kattegat. En konkret sansning af lysvæld bag ved lysvæld, der bliver til billedet på Guds uudtømmelige lys. Det lys, der giver mod til livet midt i angsten, og som til sidst
sejrer endeligt over al mørke og død.For Jakob Knudsen er lyset entydigt godt, men lyset har en anden egenskab. Det kan være ubehageligt afslørende. Den samme dobbelttydighed gælder saltet. Det er saltet, der får nuancerne til at træde frem - det er saltet, der giver livetkarakter og får virkeligheden til at vise sig i al sin mangfoldighed - det er saltet, der modvirker forrådnelse - men hvor der er for meget af det, bliver jorden gold og ufrugtbar. "I skal være jorden lys og salt" siger Jesus. At værejordens salt vil sige, at man uden at gøre meget væsen af det, sætter sit liv ind på at arbejde for sandhed, kærlighed og fællesskab i kampen mod alt det, der kan ødelægge livet. At være jordens lys vil sige, at reflektere Guds kærlighed
ved at lade kærlighedens lys lægge sit forsonende skær over dem, der kommer en nær.At tale om lys og salt her ved Inger Hansens bisættelse giver god mening. I har mistet lyset fra den kærlige interesse, hvormed hun fulgte jer, og livet har tabt i mangfoldig, fordi det menneske, hvorfra jeres liv udgik, ikke er længere. En
vigtig brik i kampen for fællesskab og kærlighed i tilværelsens brogede tæppe er faldet bort.Det er et langt liv, tager afsked med, vi i dag Et liv, der har gennemlevet udviklingen fra et klasse delt landbrugssamfund til et moderne industri og informationssamfund. Fra depressionen i 30érne - krigen, og opbygningen afvelfærdssarnfundet efter krigen frem til vore dages forbrugersamfund. Inger Hansen bar det hele med sig i den historie, der er hendes. Ungdommen var i 30érne, hvor hun, de dårlige tider til trods, fik mulighed for at uddanne sig tilsygeplejerske. Det var også i det tidsrum, hun traf Sven Børge Hansen. De blev gift i 39, og flyttede ind hos svigerfaderen Sammen drev de en herretøjsforretning, som Inger Hansen kørte videre et par år efter Sven Hansens død. Fik Inger Hansen ikke selv sit eget erhverv, men blev medhjælpende hustru i forretningen, så forblev viden og dannelse hele livet igennem vigtige elementer for hende. Var økonomien stram i begyndelsen af ægteskabet, så skulle der ikke spares på børnenes fremtids muligheder og uddannelse, og selv vedblev hun til det sidste med at være velorienteret, nysgerrig og levende interesseret i alle samfundsspørgsmål. Livet har så mange ansigter: Sorg, glæde, lykke og fortvivlelse. Det var en stor sorg for Inger Hansen, da Sven Hansen døde i 1973 kun 59 år gammel. Sammen skulle de to havde nydt deres otium. Pludselig var alle, der havde været
hendeslivsfundament langt væk. Inger Hansen brød sig ikke om at være alene, og skilt fra dem hun havde kær, så heldigvis kunne hun flytte ind hos Dorte og Ole, og være en daglig del af familien. Jordens salt, der virker ved at give kraft til livet. For Inger Hansen var det vigtigt at gøre nytte og gøre en forskel. Hun tog sig kærligt af haven - og ikke mindst af børnebørnene, og var på alle måder hjælpsom og samtidig diplomatisk. Hun havde også overskud til at indgå i lokalsamfundet som et mangeårigt aktivt medlem af pensionistforeningen, og prægede den i de år, hun også sad som formand.

Du skal! Det er Guds sidste ord til dig. Du skal!
Mer end solsorten,
som ikke falder uden Gud, skal du.
Mer end æblet, der svæver i Guds hånd, skal du,
Mer end havet, der spejler Guds ansigt skal du.
Ordene er af digteren Klaus Høeck.De siger, at der bag den vide verden, som den møder os med himmel, jord og hav, gemmer sig en levende vilje - en befaling til at være til et " DU SKAL" For Gud standsede ikke ved det første "du skal", hvormed han gav verden skikkelse oglod alt blive til. Der er også et andet, som er vendt mod mennesket. Digtets sidste "du skal" er ordene, der sætter mennesket på plads og velsigner livet for det. "Du skal" sådan siger kærligheden, fordi den er stærk og varm og fyldt med
levende vilje til at sætte sig igennem. Du skal -mere end havet, som spejler Guds ansigt skal du, thi kun således er du jordens salt og livets lys.
Hvad der sker efter døden, ved vi ikke, men vi har et dåbsløfte om, at vi heller ikke der, er alene. De ord, der lød ved Inger Bussmann Hansens dåb i hjemmet d. 2 maj 1917 og som blev gentaget ved fremstillingen i kirke d. 15 juli -gentager vi også i dag. Ordene rammer hele vort liv ind i troen på det levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde - og i det håb lægger vi Inger Bussmann Hansen i Guds hænder i tillid til, at Gud vil følge hende med sin kærlighed,
der hvor i, der stod hende nær ikke længere kan følge hende med jeres.

Lad os alle bede:

Herre, vor Gud himmelske Fader! Tak for menneskelivet, du har givet os i al dets mangfoldighed - med tid til at fødes og tid til at dø - tid til virke og tid til hvile - med tid til glæde og med tid til sorg.Tak for alt, hvad vi har delt med afdøde i gode og svære tider. I dine hænder lægger vi vore ufærdige gerninger, og vore uløste problemer, og vi beder dig; Tag Inger Bussmann Hansen i dine hænder - og sammel så til sidst os alle hos dig under den nye himmel på den nye jord- genskabte ved Jesus Kristus, Vor Herre, AMEN

Nr: 111: Dejlig er jorden.

Til slut sang vi Nr: 367: Den signede dag med fryd vi ser.

I prædiken siger Elsebeth Bang at Inger fik mulighed for at uddanne sig til sygeplejerske. Hun nåede dog aldrig at færdiggøre sin uddannelse, idet hun valgte at hjælpe til i forretningen, da hun mødte Sven Børge.




11

  Begivenheder i hendes liv:

• Beskæftigelse: Sygeplejerske / Ekspedient. Inger blev næsten færdig med sin uddannelse som sygeplejerske, men nåede aldrig at bruge sin uddannelseda da hun måtte hjælpe til i forretningen.



• Familiebillede, Ca. 1922. Bagerst fra venstre:
Knud, Lauritz,
Forrest:
Maren, Anna, Inger, Niels Kristian



• Familiebillede, Ca. 1930. Bagerst fra venstre:
Lauritz, Inger, Anna, Knud.
Forrest:
Maren, Bodil, Anders "Bror", Niels Kristian


Inger blev gift med Sven Børge Hansen, søn af Hans Nielsen Hansen og Johanne Marie Petersen, den 12 Nov. 1939 i Hørup Kirke. (Sven Børge Hansen blev født den 2 Aug. 1913 i Ørbæk Sogn, Vinding Herred, Svendborg Amt 1 2, dåb den 7 Sep. 1913 i Ørbæk Kirke,2 døde den 19 Maj 1973 i Minervavej 17, Grindsted, Hammer Sogn, Aalborg Kommune og blev begravet den 23 Maj 1973 i Hammer Kirke, Vodskov.)


Kilder


1 Førerbevis, vielsesattest.

2 Kirkebog Ørbæk, Svendborg 1892-1924 Opslag 24.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 7 Dec. 2016 med Legacy 8.0 fra Millennia